Hvad er IGP?

IGP kombinerer grundlæggende gestaltprincipper med en systematiseret integrativ felt-model - kvadrantmodellen. IGP udvikler en rammesætning som kan integrere forskellige former for teoretisk, empirisk og praktisk viden om menneskelige livsprocesser.  I den forstand introducerer IGP  en rammesætning for dialog mellem de mange forskellige psykologiske og psykoterapeutiske retninger.

IGP anvender modeller, der integrativt, dvs. kvadrantlogisk, anerkender kompleksiteten af delaspekter og delperspektiver på den større helhed. Modellerne er generiske, hvilket vil sige, at de kan tilpasses og anvendes i forskellige kontekster og indenfor forskellige discipliner. IGP repræsenterer således en Integrativ Generisk Psykologi. Blandt modellerne er Kvadrantmodellen, modeller for selvreguleringsprocesdynamik samt praksismodeller baseret på videnskabeligt baseret viden om grundbehov, grundkompetencer og eksistensvilkår.

Nedenfor følger flere introducerende kommentarer til IGP.  IGP er udførigt beskrevet i bogen Integrative Gestalt Pratice, som er den opdaterede udgave af den danske Integrativ Getalt Praksis.

Ordet gestalt kommer fra perceptionspsykologien. I og med at vi perciperer, tolker vi samtidigt. Vi gestalter mening. Vi ser fra hver sit perspektiv, og vi ser og oplever ud fra de briller, vi ser med, bl.a. farvet af tidligere påvirkninger, oplevelser og opvækst. Det var den danske psykologiprofessor Edgar Rubin, der fandt, at et organiserende princip for al oplevelse og perception er en vekslen mellem, hvad der danner baggrund, og hvad der danner forgrund for ens opmærksomhed. (jf. vores log: Rubins vase). For at noget træder i forgrund, må noget andet træde i baggrund. Man ser ikke samtidigt en vase og to ansigter. Mens der i Rubins vase kun er to komplementære gestaltningsmuligheder, er mulighederne for, hvordan vi hver især i dagligdagen giver mening, til det vi perciperer, uendelig mangfoldige. Der er, som det er kendt fra gestaltpsykologien, også andre gestaltningsprincipper: tendensen til at skabe helhed, nærhedsprincippet, lighedsprincippet og princippet om at det ufærdige kalder på færdiggørelse.

Feltet er ultimativt altings sammenhæng. Vi definerer feltet som den emergerende selvorganisernde totalitet. Feltet omfatter også feltets historie. Når et 'problem' anskues ud fra en feltforståelse, vil det ofte i sig selv rumme et sæt af løsningsmuligheder, forstået på den måde, at problemet bl.a. har forbindelse til det perspektiv, som det anskues fra. Det, der fra et bestemt perspektiv anskues som et problem, vil i et feltperspektiv (der inkluderer multiple perspektiver) vise sig at rumme både en funktion og en mening i forhold til den måde, som feltet organiserer sig på. Ved at forstå den funktion og mening, vil det, der oprindelig blev oplevet som et problem, få en ny betydning. Det vil typisk være sådan, at når man forstår problemets feltsammenhæng, så får man derved adgang til løsning af problemet.  

Selvregulerings og gestaltningsprocessen: I enhver levende organisme foregår en organisme/omverden selvreguleringsproces. F.eks. vil sult opleves som en ubalance, som gør, at føde træder i forgrund som figur, og organismen vil opsøge føde for at udligne ubalancen. Når behovet er tilfredsstillet, kan en anden figur træde i forgrund. Det, som træder i forgrund, har en særlig interesse eller betydning i forhold til organismens behov. Processen starter med stimuli, indre eller ydre, som man registrerer og sanser. I en optimal selvregulering vil man så identificere de behov, følelser og tanker og også foretage de handlinger, som er situationsrelevante i forhold til denne sansning. Hvis fornemmelsen i maven ikke drejede sig om sult men om en reaktion på, at en ven havde såret mig, så vil jeg måske tage kontakt med vedkommende for en afklarende dialog. Hvis jeg derimod har en tilbøjelig til at undgå en konflikt, som muligvis ville blive tydelig ved at gøre dette, fejltolker jeg måske netop mavefornemmelsen som værende sult og trøstespiser i stedet. Det u-differentierede felt uddifferentieres hele tiden i disse cykliske figur-grund selvregulerings processer. Den optimale selvregulering er balanceret og situationsadækvat, men mange faktorer bl.a. tidligere erfaringer fra ens baggrund interfererer ofte i ens selvregulering og gestaltningsdynamik. Man vil imidlertid ud fra et feltperspektiv kunne afdække mening og funktion i personens gestaltnings- og selvreguleringsdynamik, også selvom det måske objektivt set ikke er den mest situationsadækvate selvregulering.